søndag den 19. juni 2011

Jordbær/Hyldeblomstsaft


Det er stensikket at jeg hvert eneste år laver jordbær/hyldeblomst saft. Vi Ælsker det stads. Det er også godt som en velkomst eller dessertdrink, hvor det bliver blandet op med champagne frem for vand evt med nogle isterninger hvor du har frosset jordbær eller citron stykker ind i.

<><> <><> <><>
1,5 kg  søde og velduftende danske jordbær venter på
 at blive most med kartoffelmoseren

<><> <><> <><>
En sending friskudsprungne hyldeblomster - de er de bedste.
Husk ikke at skyl for meget - helst slet ikke.
Jeg banker dem godt på kanten af vasken.
Smagen sidder nemlig meget i "støvet".
Her kommer så opskriften. Det her er altså en stor portion, da jeg altid laver meget af gangen og så fryser det ned i beholdere.

40 hyldeblomst skærme
1,5 kg jordbær, renset vægt
3 liter vand
3 kg sukker
1½ pose citronsyre (ca. 45-50 gram)
2 citroner, økologiske el. ubehandlede
evt. 1 spsk atamon hvis du ikke fryser saften ned.

Klargør hyldeblomsterne som beskrevet under billedet af dem og klip de groveste stilke af - de gør ikke noget imponerende overfor smagen. Sæt vandet over at koge. Rengør jordbær og mos dem. Jeg moser dem med en kartoffelmoser som denne. Skær citronerne i skiver - fjern sten for kvaset kan nemlig bruges til marmelade.
Når vandet koger tilsætter du sukkeret og citronsyren og evt. atamon - det skal koge igen til det bliver klart. Derefter kommes jordbærmos, hyldeblomster og citron i gryden, rør det godt rundt, dæk det til og stil det på køl i 3-4 døgn.

Indlægget bliver opdateret når jeg mandag eller tirsdag får filtreret saften, så stay tuned.


<> <>
Klar til 3-4 døgn på køl






6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh, det er lige sådan en omgang jeg drømmer om, men jeg tror jeg holder mig til at eksperimentere med lemonader i år :-)

Mange ihlsner
Birthe

Tante Grøn sagde ...

Lemonader er også godt:) Jeg så godt dit indlæg med vandmelonlemonaden - det ser rigtig frisk og lækkert ud:)

Marian N. Larsen sagde ...

Åh sol og sommer på flaske! Jeg kunne godt lige dyrke et koldt glas af den saft! Mums!

Anonym sagde ...

Uhhh jeg tror ikke jeg når at lave mere saft med hyldeblomster i år. Men denne opskrift skal helt sikkert prøves næste gang. Jeg tror mine hyldeblomster er ved at være færdige. Men for en sikkerhed skyld må jeg hellere gå en tur i morgen :-)Lækkert ser det i hvert fald ud. Tak for opskrift

Helene sagde ...

Tak for god inspiration, ser super skønt ud! Jeg har netop sat en portion i gang og glæææææder mig til det bliver drikkeklart - men et lille spørgsmål - det er jo super lækkert at man kan bruge "kvaset" som du siger, til marmelade....men som totalt ufaglært indenfor marmelade, er jeg nødsaget til at høre om du bare bruger kvaset som det er (ovenpå lage-perioden), eller behandler du det yderligere inden du hælder det på beholdere og benævner det marmelade? :-) På forhånd tak for dit svar!

Tante Grøn sagde ...

Hej Helene

Undskyld, jeg må have overset din kommentar.
Når saften er færdig med at dryppe fra tager jeg citroner, og de værste stængler hyldeblomst fra. Jeg kommer det i en tykbundet gryde og koger det op med lidt saft til, så det ikke er for "tørt". Når det koger jævner jeg det med lidt rød melatin, der er rørt op i et par skefulde sukker. Lader det koge med et par minutter og skummer så urenhederne fra. Nu kan du komme det på skollede glas og kalde det marmelade;)