søndag den 29. juli 2012

Barnedåbskage til en pige


Min niece blev døbt for et par weekender siden og jeg havde lavet en dåbskage som en overraskelse. Alle opskrifter er fundet hos Camilla/Himmelske kager, kig forbi hendes imponerende blog, det vil du ikke fortryde...medmindre du er på kur:)


Kagen er lyse bunder lagt sammen med to lag jordbærmousse og et lag hyldeblomstmousse, smurt op med IMBC og pyntet med fondant, farvet med denne farve.




Barnevognsudstikkeren kan købes her og bogstaverne er funky letters, dem kan du købe her


Jeg gengiver opskrifterne her og hvor mange gange jeg har brugt opskriften:

Jeg har brugt:
2 x Jordbærmousse med hvid chokolade
1 x hyldeblomstmousse
½ x IMBC
2 x Lyse Lagkagebunder
ca. 500-600 g fondant


Lyse lagkagebunder

5 æg
120 g sukker
100 g mel
15 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver

Start med at tage æggene ud i god tid, så de har stuetemperatur. Det gør æggemassen mere luftig og giver en mere luftig lagkagebund. Læg bagepapir i bunden, men smør ikke siderne - se her hvordan.
Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne med sukker til hvidt og luftigt. Pisk hviderne stive- sæt dem til side. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver sammen. Si melblandingen i æggesnapsen og vend det i. Vend straks hviderne i. Fordel den i bageformen. Bag ved ved 175 grader - ikke varmluft i 40-45 minutter. Du må ikke åbne for ovnen de første 30 minutter.

De er virkelig nemme at bage, jeg har lavet dem nogle gange efterhånden og de dur bare HVER gang.

Jordbærmousse med hvid chokolade (Blåbærmousse a la Blomsterberg)

250 g blåbær
1 alm vaniliestang (eller ½ polynesisk vaniliestang)
125 g sukker
Saften af 1 lime frugt

Alle ingredienserne koges uden låg ca. 15 minutter og afkøles fuldstændigt i køleskab - minimum 2 timer.

½ liter piskefløde
150 g. god hvid chokolade
4 blade husblas

Husblassen lægges i blød i en ½ liter vand i en ½ time. Hak chokoladen fint. Piskefløden varmes op til den næsten koger (ca. 80 grader). Halvdelen af den godt varme fløde hældes over alt chokoladen, rør godt til chokoladen smelter og massen er blank. Tilsæt mere og mere varm fløde. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den lune chokolade-fløde. Tildæk cremen med husholdningsfilm, så det dækker overfalden af chokoladen og opad siderne. Cremen afkøles fuldstændigt i køleskab - minimum 3 timer eller til næste dag.
Den iskolde , stive "hvide" creme piskes let luftig med en håndmikser. Jeg synes den bliver lidt mere vædet med jordbærsylt end med blåbær, så inden jeg giver den en lille tur med stavblenderen, sier jeg lidt af væden fra, så kan man altid tilsætte det lige så stille hvis moussen kan tage den. Tilsæt slutteligt den iskolde jordbærsylt og lad den piske med. Cremen har en god konsistens og kan anvendes direkte i kagen med det samme.
Efter to lag i kagen havde jeg en 8 dl coolsmart boks tilovers som jeg frøs ned.

Hyldeblomstmousse - HER

8 plader husblas
4 pasteuriserede æg
250 g sukker
3 dl koncentreret hyldeblomst saft
½ l piskefløde

Tilbered husblas som anvist på pakken.

Pisk æg og sukker meget stift.

Opblød gelatine/husblas i hyldeblomst saften og pisk det ved lav hastighed sammen med æg- og sukkerblandingen. Sættes på køl nogle timer eller natten over.

Pisk fløden meget stiv. Pisk hyldeblomst moussen. Bland begge dele sammen og pisk til moussen er helt opløst og du har en cremet konsistens.

Her havde jeg også en 8 dl coolsmart boks tilovers som jeg frøs ned.

Italian Butter Merinque Cream - HER

120 ml vand
530 ml sukker
10 past. æggehvider
680 g usaltet smør
3 tsk vaniljepasta

Vand og sukker bringes i kog, når de har kogt i 5 min., starter du med at piske æggehviderne. Efter ca. 2 min piskning er hviderne stive og siruppen har kogt 7 min. og er nu klar.
Under piskning ved høj hastighed (skift til røreris frem for piskeris) tilsættes sukkersiruppen til hviderne. Det er bedst at tilsætte det, så det løber ned ad siderne af skålen og ned i hviderne. Pisk ved høj hastighed til skålen føles kold - det tager ca. 10 min.

Når skålen er kold tilsætter du smøret i terninger. Pisk videre til smørcremen samler sig. Skiller den, så pisker du bare videre. Når cremen er samlet tilsætter du vaniljen.






 


lørdag den 28. juli 2012

10 % off hos Vanillamart


Jeg har før købt vaniljestænger hos VanillaMart UK og har været yderst tilfreds. De er både billige og kvaliteten er MEGET bedre end de kedelige tørre stænger man kan købe i supermarkederne.
Lige nu har de 10 % på hele sortimentet og 30 % på coffee flavorings. Rabatten kommer automatisk om du ligger varen i "kurven". Køber du for over 25 £ opnår du også fri fragt. Tilbuddet gælder fra nu og til den 12. august 2012

Jeg har netop gennemført en bestilling. Denne gang har jeg købt Gourmet Tahitian Vanilla Pods, Premium Gourmet Madagascan Bourbon Vanilla Pods og Single Strength Madagascan Vanilla Extract til den nette sum er 27,22 £.


Sidst jeg købte vaniljestænger, købte jeg Gourmet Madagascan Bourbon Vanilla Pods


Stængerne kommer sådan her og jeg garanterer din postkasse dufter godt:)

Lækre vaniljestænger

Jeg pakker dem ind i folie en og en. Så skulle de holde bedre.

Og kommer dem i en lufttætbeholder
Hermed de varmeste anbefalinger til VanillaMart:)

onsdag den 25. juli 2012

Eftermiddagshygge




På terrassen, skygge, chokoladekiks og kølige drikke.
Endelig kom sommeren:)

- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 16. juli 2012

Iskaffe med koldbrygget kaffe

Jeg har lidt vanilje i, så den ser lidt "gnistret" ud.

Det er sæson for iskaffe. Jeg ÆLSKER iskaffe, så jeg var glad da jeg for noget tid siden faldt over et indlæg om iskaffe hos Emily Salomon hvor nedenståede opskrift stammer fra.



Jeg laver det således:
65 g god kvalitets filterkaffe
1 liter koldt vand

Kom kaffen i en beholder, hæld vandet over og rør til det er opløst. Lad det stå på køl i 8-12 timer og hæld det så igennem et kaffefilter. Kom den i flasker og stil det i køleskabet, så har du altid ekstrakt som du kan blande op med mælk eller soyamælk alt efter smag og toppet med isterninger, hvis du gider gå ud i fryseren og hente dem;)
Det er også lækkert med en slags kaffesirup til. Jeg kan godt lide vaniljesirup - jeg har selv lavet en som kommer i et indlæg senere.





onsdag den 11. juli 2012

Grydelapper


Jeg har været i gang med hæklenålen og produceret en del grydelapper efterhånden. Du kan her hos Lutter Idyl (midt på siden ca.) finde ud af hvordan du gør, hvis du har lyst til at lave et sæt. Der er på linket i øvrigt også en masse andre super fede og gratis hækleopskrifter. Dobbelt konfekt:)






Alle grydelapper er hæklet i SOON fra Hjertegarn og på hæklenål nr. 4 til de røde og lilla og nr. 5 til den sorte med den røde kant.

mandag den 9. juli 2012

Hyldeblomstsukker med vanilje


80 gram hyldeblomster uden den grove stilk
Korn fra 2 vaniljestænger
ca 500 g lyst rørsukker

Kom hyldeblomster, vaniljekorn og ca. halvdelen af sukkeret i en foodprocessor og giv det en overhaling. Spred det ud på en bageplade med bagepapir og ælt resten af sukkeret i.
Tør det i ovnen ved 50 grader varmluft i et par timer. Det er vigtigt du vender i det af og til, så det ikke klumper.
Kan du ikke lige forestille dig det her ovenpå jordbær, ananas eller rørt i skyr. Yummy!
Jeg synes det er så lækkert, at man kan se de små sorte vaniljekorn.

Se også Hyldeblomstsukker med mynte

søndag den 1. juli 2012

Hyldeblomst sukker med mynte


Endnu et skud på stammen med hyldeblomst. Det er jo trods alt med at bruge dem, når de er der.
Denne her opskrift er meget kraftigt inspireret af Newyorkerbyheart

90 g hyldeblomster
16 mynteblade
ca. 400 g lyst rørsukker


Giv hyldeblomster en swing-om med mynteblade og halvdelen af sukkeret. Kom massen på en bagepapirbeklædt bageplade og ælt resten af sukkeret i. Tør i ovnen ved 50 grader varmluft i et par timer. Det er vigtigt at vende i det af og til, så det ikke klumper så let.


Jeg forestiller mig den oven på ananas - jeg er ret glad for kombinationen af mynte og ananas:)