lørdag den 30. juni 2012

Kryddersalt med hyldeblomst og citrontimian


Jeg så alle de skønne hyldeblomster og fik lyst til at eksperimentere med en kryddersalt. Jeg er vild og hyldeblomst og tosset med citrontimian - jeg tænker en kylling der allerede har haft en godt liv hos naboen ikke ville være ked af at ende sine dage når den bliver gnedet ind i sådan en omgang.

Jeg brugte:
40 g hyldeblomster - uden de grove stilke
60 gram citrontimian - vej med stilke men nip dem inden du kommer dem i foodprocessoren.
ca. 350 gram groft salt.


Skyl hyldeblomster og citrontimian grundigt og lad det dryppe godt af. Min citrontimian var gået i blomst. Man siger jo godt nok de mister noget af smagen, men mine smagsløg er altså ikke så raffinerede at de kan smage forskel. Hyldeblomst og timian får en ordentlig omgang i foodprocessoren sammen med saltet.


Fordel det ud på en en bageplade med bagepapir og tør det i ovnen ved 50 grader varmluft i 30-40 minutter. Vend i det af og til undervejs.


Kom i luftætte beholdere og så har det mere eller mindre uanet holdbarhed.


Lidt info om citrontimian Kilde
Citrontimian er tæt beslægtet med den almindelige timian. Den er kendetegnet ved at planten dufter og smager meget kraftig af citron. De små timianblade har en særdeles kraftig og gennemtrængende smag.

Billedet er herfra

Citrontimian kan bruges i en lang række retter bl.a. gule ærter, kød- og fiskesupper, på stegt kylling, i saucer, og kartoffelretter som f.eks. stegte kartofler med æbler. Citrontimian er rigtig god ovenpå ovnbagte rodfrugter.


Jeg er vild med citrontimian, den er så utrolig lækker aromatisk. Herunder kan du se nogle af de opskrifter, hvori jeg bruger citrontimian - flere følger

Bagt tomatsovs - Det er i bund og grund også sådan jeg laver langtidsbagte tomater og tomatsuppe

fredag den 29. juni 2012

Øjenmakeup-fjerner "SPARETIP"


De fleste af os bruger øjenmake-up, hvis ikke hver dag, så ofte. Jeg er ret sart rundt om mine øjne og kan ikke lide af have en olieret følelse som de fleste øjenmakeup fjerner efterlader. Jeg kan godt lide en "vandet" konsistens, altså ikke en creme eller en olie. Jeg har derfor i lang tid brugt Lancomes Effacil (se nedenfor), men den er dyr i brug og jeg er glad for at jeg nu har fundet et fornuftigt alternativ som jeg hermed gerne vil videregive til dig, hvis du har de samme særheder og dermed krav til din øjenmakeupfjerner.


Camomile Gentle Eye Make-Up Remover er fra The Body Shop, hvor du får 250 ml for kun 90 kr. Se det giver mening. Den er lige så god i konsistensen til mig som Lancomes og så koster den sådan set kun en fjerdedel, da du får dobbelt så meget til under den halve pris.
Jeg gør altid det, at jeg kommer lidt på en vatrondel og holder den på mit øjenlåg i 10 sek, hvorefter jeg begynder at fjerne min øjenmakeup. Jeg føler at denne metode er mere skånsom mod den sarte hud omkring øjenene. Sådan har jeg også båret mig ad med Lancomes Effacil, så metoden har jeg ikke ændret. Jeg bruger ofte Dior Mascara, som har ry for at være svært at fjerne og jeg synes den klarer det fint:)




Effacil fra Lancome er super god og effektiv. Prisen derimod er "lidt for god". 125 ml koster 199 i Matas.

God weekend:)

torsdag den 28. juni 2012

Tankevækkende - Back to the start


Reklamefilmen er en lille film, der viser, hvordan en landmand laver den lille familiegård om til et industri-landbrug, indtil han indser, at det var en stor fejl og så laver hele driften om til bæredygtigt landbrug.

Reklamefilmen "Back to the start" fra den amerikanske virksomhed Chipotle blev ved den lejlighed tildelt Grand Prix-statuen for den bedste reklamefilm det seneste år. Filmen løb også med den største hæder i kategorien "branded content and entertainment".
Firmaet Chipotle er i USA kendt for fast food mexicansk mad. Over de seneste år har virksomheden dog ændret sin måde at producere maden på - så der er fokus på bæredygtighed i produktion. Og det er det som man har ønsket at blive kendt for. Kilde: EPN - se hele artiklen her

Ja, der er nok noget om det bonderøven han går og bøvler med " at gøre det hele mere enkelt". Det er da lidt tankevækkende - hvor er vi på vej hen?

onsdag den 27. juni 2012

Koldhævede, mellemgrove boller



Opskriften herunder sværger jeg til og den kan varieres efter smag og behag. Opskriften stammer fra Amos bagebøger, hvor kerner er undladt og der kun bliver brugt hvedemel. Jeg skriver som jeg plejer at lave dem, men de er gode hvis man skal have tømt ud i melbeholdningen, så brug hvad du har og hvad du lyster.

12-16 boller
7 dl koldt vand
25 g gær
1 spsk honning
½ spsk salt
3 spsk olie
150 g havregryn
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld solsikkekerner
100 g rugmel/ sigtet speltmel
150 g fuldkornskornsspeltmel
500 g hvedemel

Dag 1 (Evt. aftenen før hvis du vil ha friskbagt morgenbrød med en  minimumsindsats)
Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning, salt og olie og rør godt. Tilsæt havregryn, kerner og til sidst alt mel. Dejen skal være ret blød og våd. Kom film over eller sæt låg på skålen hvis du har fået fat i sådan en smart en, kom dem i køleskabet i mindst 8 timer.

Dag 2
Tag dejen ud af køleskabet og sæt dejklatter på en bageplade med bagepapir ved hjælp af to spiseskeer. Lad bollerne hvile mens ovnen varmer op. Pensl med vand og drys evt med lidt kerner eller havregryn hvis det skal være festligt.



Bages 18-20 min på midterste rille ved 220 grader (varmluft 200)
God fornøjelse:)

torsdag den 21. juni 2012

Bordfolket er ankommet



Og dem bliver både vi og økoæggene fra de klukkende glade høns fra skjernvej super glade. De er endnu sødere "live".
Tak til Mamma Mia og Lucie Kaas:) De vil bringe flere smil og mere glæde frem mangt en weekend morgen:)

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 20. juni 2012

Så er det tid til at bruge hyldeblomster


Jeg har netop lavet en ordentlig omgang hyldeblomst saft. Du kan se min opskrift på alm. hyldeblomst saft her og på min jordbær/hyldeblomst saft her

tirsdag den 19. juni 2012

Saltmandler


Det med at lave små snacks og godter af mandler er ved at blive en dille herhjemme. Denne gang er det saltmandler. Det var et lille forsøg og jeg havde kun godt 100 gram mandler tilbage, så min portion var naturligvis halveret. Jeg skriver den oprindelige opskrift nedenfor.
Du skal bruge
1spsk groft salt, helst Maldon eller andet salt af god kvalitet
2dl vand
200g mandler med skal

Sådan gør du
Bring salt og vand i kog på en pande og tilsæt mandlerne. Lad vandet koge helt væk, så mandlerne dækkes af et tyndt, hvidt lag salt. Hæld mandlerne i en bradepande og sæt dem i ovnen ved 150 grader i ca. 20 – 30 min., så mandlerne bliver tørre. Tag mandlerne ud og lad dem køle helt af, de knitrer, mens de tørrer

mandag den 18. juni 2012

Farverigt og mere mageligt udeliv



Jeg var i Stof og Stil i Herning den anden dag og snappede lige et par hurtige shots af deres deko udenfor.


Ideerne er ikke så ringe og frisker da lidt op kan man vist roligt sige

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 17. juni 2012

Sund chokolademousse / Avokado - chokolademousse


Jeg så et afsnit af River Cottage en aften. Det handlede så vidt jeg husker om vegetarmad og for sin vis også lidt om raw food. De lavede en chokolademousse hvor der indgik avokado. Så tænker du måske dit, men jeg kan hilse at sige at det smager slet ikke af avokado. Jeg har sidenhen forsøgt at finde opskriften uden held. Jeg forsøgte mig frem lidt ud fra hvad jeg kunne huske, og hvad jeg synes der kunne passe til. Se nedenfor hvad jeg kom frem til.
Ca. 4 personer (den er meget rig på chokoladesmag, så man behøver ikke så meget)
2 store eller 3 små perfekt modne avokado
ca. 1/4 cup kakao, usødet (tag det lidt efterhånden og smag til)
2 tsk agavesirup
3 tsk honning
korn fra ½ vaniljestang
evt. lidt vand eller kokosolie

Kør det på foodprocessoren til ukendelighed, smag til med kakao og honning og du har en lækker mousse der ikke er helt så syndig som den vi allesammen kender.
Server med masser af frisk frugt og evt. knuste nødder eller mandler. Du kan servere i høje glas eller på en tallerken som jeg. Den er ikke helt så luftig som den med flødeskum (naturligt nok), men jeg synes den er et godt substitut.


lørdag den 16. juni 2012

Lakridsmandler a la Summerbird


Jeg besøgte Jeanettes blog en dag, som jeg ofte gør, for den er faktisk ret fantastisk og utrolig inspirerende. Jeg så hun havde lavet lakridsmandler lige som dem fra Summerbird og er der noget jeg er vild med, så er det da lige dem... Nu har jeg så været i køkkenet et par gange og jeg må sige at de er og bliver bare super lækre. Og denne gang nåede jeg at tage billeder af dem, inden de blev spist - se det var heldigt:)
Første gang jeg lavede dem, sprang jeg ristningen i ovnen over - og hvorfor gjorde jeg det? Dovenskab lønner sig bestemt ikke og slet ikke i denne sammenhæng. Opskriften finder du her, men jeg skriver den også lige nedenfor for nemheds skyld. (Håber det er okay med dig Jeanette, ellers siger du bare til)

Du skal bruge:
200 g mandler - de skal ikke smuttes (fantastisk)
200 g hvid chokolade
1-2 spsk lakridspulver. Min er fra Natur Drogeriet og kan købes hos Matas
Sådan gør du:
Mandlerne ristes i 7 min ved 175 grader varmluft. Lad dem køle helt af.
Varm chokoladen over et vandbad, tag af varmen og vend mandlerne i chokoladen.
Nu kommer det sværeste, nemlig at fiske mandlerne op en efter en og læg dem på et stykke bagepapir. De skal ligge til chokoladen er knap størknet (så lakridspulveret kan sidde godt fast)
Kom lakridspulveret i en pose og derefter mandlerne. #RYST#
Kom mandlerne i en si, således du får det overskydende lakridspulver fra.

De er hurtigt væk, så du behøver ikke bekymrer dig om hvordan du opbevarer dem (lufttæt beholder)


onsdag den 13. juni 2012

Faste læsere funktion væk? Hvad så?


Jeg er drønirriteret på Blogger i øjeblikket! Først kom der en melding om at jeg havde for mange billeder, og nu ser det alligevel ud til at virke lidt - selvom jeg ikke har opgraderet eller slettet gamle indlæg. Nogle gange forstår jeg mig bare slet ikke på teknik.

Nu er der så også det her med faste læsere funktionen - er den på vej væk eller hvad sker der? Jeg kan se at den stadig virker hos nogen, mens den, som hos mig, bare står som "websiden kan ikke vises". Hvad er årsagen til den udfases hvis det er det blogger har gang i?
Hvad gør du når din faste læser funktion ikke virker?

Jeg har meldt mig på bloglovin-vognen.

Har du lyst kan du følge mig på bloglovin

Følg Tante Grøn på Bloglovin'

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/2611187/tante-gron?claim=nu8jsdshbtc">Follow my blog with Bloglovin</a>

mandag den 11. juni 2012

Once, twice, three times...a WINNER:)











Jeg ved simpelthen ikke hvad godt jeg har gjort universet, så heldig jeg er i blogland i øjeblikket. Nu må i altså ikke hade mig:) Men jeg må nu har jeg vundet endnu en giveaway, som i den 3. i denne UGE. Se de to andre her og her...  I feel lucky:)

Denne gang var det hos Mamma Mias Verden, hvor jeg var en af de 7 heldige vinder. Jeg måtte vælge mellem et sæt bordfolk fra Lucie Kaas og jeg har valgt Grøn Pige (mig - den lå jo lige til højrebenet til en Tante Grøn) og Håndværker Dreng (til min helt egen "har skruet hænderne godt på" Mand). Bordfolkene er yderst dekorative æggebægere lavet af håndmalet bøgetræ.

Tag et kig forbi Lucie Kaas og se alle de fine ting. Du kan her læse om hvad designvirksomheden står bag:)

Du skal, ikke at forglemme, endelig også kigge forbi Mamma Mias Verden, hvor hun ærligt fortæller om sin hverdag, inspirerer og kommer med kreative gaver til os læsere. Se fx de her madpakke-beskeder som hun har lavet. Det må da siges at være en god ide:)

søndag den 10. juni 2012

Hvor heldig kan man være



Ikke nok med jeg lige har vundet en giveaway - så vandt jeg dælme en mere! Hvor heldig har man lov at være.
Denne gang hos The Joy of Coffee - se bare her. Jeg har nemlig vundet en Razorpit Teneo og jeg har allerede modtaget den med posten. Du kan se Joys anmeldelse af den her. Jeg glæder mig meget til at få den i brug, for hvor er barbarblade da egentlig dyre.
RazorPit'en er sponsoreret af Made4Men, hvor du også kan købe din egen. Jeg valgte den i sort, men du kan vist også få den i hvid og pink.

Husk og kigge forbi Joys Blog. Du kan bl.a. se da hun var model for en dag, hvor må det ha været fedt! Du kan ydermere følge hendes hverdag, med kager og en god kop kaffe til. Hyg dig;)

Go' søndag aften derude...

fredag den 8. juni 2012

Juhuu jeg vandt



Jeg har været så heldig at vinde denne Giveway inde hos Visse Vasse. Skynd dig at stikke hovedet ind forbi. Hun blogger om mange skønne ting og det er alt fra lækre ting der sys, og især hækles m.m. men også lækre ting fra køkkenet, deriblandt nogle mega flotte kager og andre søde sager - hun er dygtig:)

Min gave består af
Hjemmelavede smykker:1 par ørestikker, 1 par store stjerner på creol og 1 armbånd
Et dejligt orkidé duftlys
En rulle bastbånd

I kan tro jeg glæder mig til at skulle pakke ud:)

onsdag den 6. juni 2012

Blogger hjælp tak:)

Jeg har fået en melding om at jeg ikke har ret til at oploade flere billeder.
Hvad er det så lige man gør? Har du været ude for det samme?

fredag den 1. juni 2012

Så gik der comedy i den igen


Så den gal igen. I går havde vi årsdag, 4 år - tiden flyver. Jeg forærede "os" den gave, at vi skal ind og se Andreas Bos "Plagiat"... men det er først sidst i november han kommer på disse kanter, men så passer det jo nogenlunde med en 4,5 årsdag. Fint nok! Det bliver da nok lidt svært at vente, men jeg glæder mig;) Synes i hvert fald han er drøngod i "´Live fra Bremen".
God dag til dig på denne første sommerdag.