fredag den 21. december 2012

Kanelbullar - Kanelsnurrer

 
Her får i lige opskriften på nogle kanonlækre kanelbullar/knuder/snurrer. De er dejlig luftige men samtidig saftige. Opskriften har jeg fået af min venindes moster, men hvor hun har den fra ved jeg ikke:)
 
Kanelbullar
150 gram smør
5 dl mælk
2 tsk. Salt
2 dl Sukker
3 tsk. Vanillesukker
2 tsk kardemomme
1 pk gær
13 - 14 dl hvedemel
1 æg
 
Fyld:
200 gram smør
3 tsk. vaniljesukker
2 dl rørsukker el. farin
2 spsk. Kanel
 
Pensling: 1 æg pisket med 2 tsk. vand

Smelt smør i en gryde, og tilsæt mælk, salt, sukker, vanille og kardemomme.
Rør gær i når blandingen er under 37
.
Tilsæt hvedemel i flere omgange. Dejen skal være blød og smidig.
Rør et æg i dejen og lad den hæve 1 time, tildækket, på køkkenbordet.
Bland ingredienserne sammen til fyldet.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den smidig.
Del dejen i 2 stk. Rul hver del ud til et rektangel ca. 3 mm tyk, og smør fyld på.
Fold dejen halvt sammen, på den lange led. Skær i strimler. Ikke for tykke.
Drej strimlerne og lav en ”knude” og læg dejen i papir forme.
Hæver tildækket 30 minutter.
Sæt ovnen på 200. Pensel bollerne med pisket æg/vand. Strø perlesukker på.
Bages midt i ovnen i 8 – 10 minutter.
Afkøles på bagerist

onsdag den 19. december 2012

Jeg har fået en award


Selvom det er pinligt længe siden - over et år faktisk - har jeg nu besluttet, at jeg hellere må taget godt i mod denne fine award.Se mere her KarenByKaren

Tak Karen, fordi jeg måtte modtage denne fine award. Jeg blev meget beæret over, at du valgte min blog og for dine søde ord.

Hun skrev sådan her om mig:

Tante Grøn - med den fineste blog, om alt mellem himmel og jord. Der er både lidt for krea-folket, og så er der en masse for os madelskere ;)

En blog award kommer ikke uden arbejde! Reglerne er som følger:

  • Man skal takke den der har givet awarden - både på vedkommendes blog og på din egen blog
  • Man skal give awarden videre til 8 andre bloggere, som man har opdaget for nylig og finder interessante
  • Man skal fortælle 8 ting om sig selv


Her følger 8 ting om mig:
  1. Utrolig klodset anlagt.
  2. Klar på udfordringer og giver ikke lige så let op.
  3. Er uddannet Finansiel rådgiver - maden og kreativiteten er et afstressende afbræk.
  4. Går i strikkeklub hver anden onsdag, sammen med både unge og ældre.
  5. Ret stædig anlagt - det kan også være en fordel:)
  6. Er en af de personer, hvor både højre og venstre hjernehalvdel fungerer lige godt (eller dårligt).
  7. Er pårørende til en med en senhjerneskade.
  8. Er bidt af krimi'er; læser stort set ikke andet. CSI i flimmeren er heller ikke dårligt.
Her følger de 8 nominerede, i uvilkårlig rækkefølge, til at modtage blog awarden
 
Mig og Maya - En virkelig inspirerende blog; det skinner helt klart igennem at hun er super kreativ - og så er hun især bare super dygtig til at hækle.
 
bare Schön - Rikke har blogget et stykke tid på en hendes første blog og er for nylig begyndt på bareSchön. Jeg tror helt bestemt også at det bliver godt - hun har, ligesom jeg ville beskrive min blog, et miks mellem hverdag, mad og hendes skønne og inspirerende hæklerier.
 
Garnnøglen - Også en rimelig ny blogger, der er kreativ med både lækkerier i køkkenet, men specielt med garn (deraf formentlig navnet - sjovt nok:) )
 
Rix Strixerier - Hun strikker det mest fantastiske strik; ofte med de flotteste farvekombinationer. Meget inspirerende. Gad godt jeg var lige så dygtig med mine pinde.
 
Linsens projekter - Hun er så fantastisk til at sy og er i det hele taget meget kreativ og inspirerende.

Visse Vasse - Gang på gang kommer hun med nye ideer og kreative indslag. Hun er vildt god til at hækle.

Bumbumland - Et dejligt mix af hverdag og kreativitet drysset med de skønneste billeder. Jeg bliver helt klart inspireret.

Savværksvej - Lise er særligt dygtig til at sy, men begrænser sig langt fra ved det;) Jeg synes, hun er fantastisk til at give hendes arbejder, det der lille ekstra pif, som gør det til noget ganske særligt.

Jeg håber I alle har lyst til at lege med, hvis ikke er det også helt i orden :)

tirsdag den 18. december 2012

Bryllupskage anno 12-12-12

Jeg vil lige vise et lille sneak-peak af min kusines bryllupskage. Hun blev gift den 12-12-12 kl. 12 og havde  bedt mig lave hendes bryllupskage. Her er hvad det blev til, men masser af inspiration og til-råds-spøgen hos Camilla fra Himmelske Kager. Hun og hendes blog er og bliver da bare helt fantastisk.
Der kommer et indlæg senere om hvad kagen består af:)

Tørret frugt - et lille fif


Skal du have tørret noget frugt, så er her et lille fif til, hvordan du kan gøre det nemt og hurtigt uden et af de dersens store stativer. Forhen plejede jeg at ligge dem på en plade med bagepapir, men det tager altså lang tid om at tørre på den vis, og så skal man være opmærksom på at de skal vendes.

Det eneste du skal bruge er bambus grillspyd og en stor beholder, der passer i størrelsen, så spydene kan hvile på kanten. Jeg satte den på radiatoren og efter et døgns tid, var de faktisk tørrede og klar til brug.
Håber du kan få glæde af ideen.

mandag den 17. december 2012

Gulerodsmarmelade med appelsin



Hvert år ved denne tid laver jeg en kæmpe portion gulerodsmarmelade med appelsin. Jeg får ca. 20 glas marmelade, dog i mange forskellige størrelser, ud af denne portion.
Inspirationen har jeg fået af Anne Hjernøe

Min opskrift får du her

2,5 kg revne gulerødder (færdig vægt) En foodprocessor eller anden elektronisk ven vil være et rart bekendtskab
8 usprøjtede, økologiske appelsiner
2 L friskpresset appelsinjuice - Fx GoMorgen fra Rynkeby
2,3 kg sukker, gerne lys rørsukker + ca 100 g til Melatinen
5 dl vand
4-5 tsk Rød melatin

Kom gulerødderne i en stor gryde, mindst en 10 liters. Appelsinerne skæres i skiver, der igen skæres i små tern. Kom dem op i gryden til gulerødderne sammen med juice, sukker og vand. Bring i kog. Koger ca. 20 min eller til du synes gulerødderne er "al dente". Bland Melatinen med det sidste sukker og kom det i, men marmeladen stadig er i kog. Lad det koge med et par minutter.
Kom marmaladen på skollede glas der er skyllet med alkohol eller atamon.

Det smager skønt og så er det en god måde at få brugt nogle af de overvintrende gulerødder på. Appelsinerne smager jo så lækre nu.

søndag den 16. december 2012

Flettet tørklæde af gamle T-shirts


Er den ikke flot? Tilmed rimelig simpel af lave og kan laves ud af to gamle T-shirts. Det er da win-win. Jeg har fundet DIY'en her, hvorfra jeg også har tilladt mig at låne billederne fra. Der finder du også en vejledning til hvordan du lavet tørklædet. Ideen er hermed givet videre - for hvem kunne ikke bruge et fedt tørklæde i denne kolde tid?