søndag den 31. marts 2013

Romkugler/Trøfler/Trøffelkugler

Kært barn har som bekendt mange navne:) Her hvor jeg kommer fra kalder vi dem Trøfler.

Jeg fik bagt en chokoladekage, hvor jeg havde været lidt for gavmild med en god mørk chokolade, tænk at det kunne lade sig gøre. Faktum var at vi ikke brød os om den, så den måtte få nyt liv. Det her er hvad jeg gjorde

1 marzarinkage
Rest chokoladekage ( ca dobbelt så meget som mazarin kagen)
Evt. en rest wienerbrød hvis du har, jeg havde ikke
2 spsk æblemos
3-4 spsk hindbærmarmelade
Rom eller romessens efter smag.
Krymmel til at rulle dem i
Evt muffinsforme til at ligge dem i

Jeg kom bare det hele i en rigelig stor skål og gav det en tur med håndmixeren. Det kan være du ikke skal bruge lige så meget mos og marmelade, måske skal du bruge mere. Så start med at holde lidt igen. Kagemassen skal være blank, sammenhængende og semifast, så den kan trilles til kugler. Kuglerne ruller du i krymmel og så er du faktisk klar til mæske dig i gode trøfler.

Påskesol over Søndervig

Her til aften var min kæreste og jeg et smut i Søndervig for at nyde påskesolen... Nu kom den jo endelig :)

Der var både kærlighed, lange skygger, smuk natur og en yndefuld påskesol på godnattur ned over vandet ved Søndervig. Jeg håber du vil nyde billederne.







mandag den 18. marts 2013

Farvel gamle dreng


Vi måtte for en fjorten dages tid siden sige farvel til vores gamle hundemand på snart 13 år. 13 år er godt klaret for en stor hund.Vi fik en brat opvågning, da vi vågnede tidligt lørdag morgen til lyden af hans sidste vejrtrækning. Det var en hård dag, men det var det bedste der kunne ske for ham.
Nu leger han rigtig dejligt i hundehimlen, spiller bold, graver huller og spiser kødben... og holder vagt.
Hvor er der bare tomt i huset og der bliver af og til fældet en lille tåre.
Sov godt Manse - vi savner dig <3

lørdag den 2. marts 2013

Så prøver vi igen - Plagiat


Vi havde billetter til Andreas Bo show "Plagiat" sidst i november sidste år. Forestillingen blev aflyst pga. sygdom, men vi var heldige at få nye billetter til forestillingen iaften. Pladserne er endda tættere på scenen, så der er nok ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Selvom... jeg husker nu vi var MEGET skuffede og aflysningen, fordi vi havde glæder os sådan til at komme afsted.
Faktisk nogenlunde ligeså meget som jeg glæder mig til det nu:)