søndag den 31. juli 2011

En tur til Kvie Sø og Pandekagehuset

Når nu det er så godt vejr så sku du tá at pakke familie og venner sammen og køre en tur til Kvie Sø. Hvis du da tilnærmelsesvis er i jylland. Jeg mener søen blev kunstig fremstillet for år tilbage og den har den fineste strand sand agtige kant. Det er skønt. Vandet er heller ikke så dybt så stedet er meget børne/hunde venlig;) sidstnævnte mener jeg må medbringes i snor. Førstnævnte er der en rimelig stor legeplads til;)

Aftensmaden kan nydes i Pandekagehuset som er en restaurant der mere eller mindre hører til kvie sø besøget;)

Vi anbefaler:
Kvie sø pandekagen med laks og asparges samt salat på siden.





Og bondepandekagen med ost, bacon, skinke, champignon og løg





Sidder du udenfor kan du nyde udsigten over søen. Sidder du indenfor sidder du derimod i en super hyggelig atmosfære.

Go tur:)

Posted using BlogPress from my iPhone

Køkkenhavens glæder

Der er lidt bøvl ved at planlægge, klargøre, anlægge og pleje køkkenhaven men når man så kommer dertil hvor udbyttet er at man skal gå 50 meter og så har man hvad man ku ønske sig. Friskere bliver det vist ikke.


- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 28. juli 2011

116.000 fattigere men en tøse-øse rigere


Jeg går og glæder mig som en vanvittig i tiden; det kan bare ikke blive medio september hurtigt nok:) Jeg har nemlig købt mig en bil. En Kia Picanto i Milky Beige. Bilen har fået meget ros, så jeg glæder mig til at se om jeg vil forsætte sværmen er roser omkring min nye lille Kia:)
Forventningens glæde er ekstra stor, da det er den første bil der er min helt egen, så selv om jeg har kørt bil hver dag i 6½ år efterhånden, er det første jeg jeg kører i min egen (til september altså)

Vi har også købt fliser og skal til at ligge terresse engang i næste uge, ikke noget problem for kæresten er nemlig tidligere brolægger. Det bliver SÅ godt at kunne åbne teressedøren ud til en teresse i stedet for ud til en græsplæne:) Kan allerede fornemme de gode sensommeraftner forude:)


Huset er et rødt murstenshus, derfor har vi valgt en herregårdssten i standard gråmix og dertil skal vi have en kant rundt om det hele i sort.

Dyr sommerferie allerede efter 4 dage fri! MEN det bliver godt:)

Ha en dejlig dag derude:)

mandag den 25. juli 2011

Forsødende desserter

Jeg er bare smadder bagud med det der bloggen. Shame on me! Travl travl og travl hele tiden. Men nu er der ferie og i regnen burde der være tid til lidt computertid og den blog som jeg har gået og savnet og tænkt så meget på. Jeg vil starte med lidt sødt til at forsøde jer læsere med:)


En aften vi havde gæster kunne jeg ikke vælge hvilken dessert det skulle være, derfor blev det til en lille portion af hver. Jeg hader nemlig når dessert bliver kvantitiv - det skal helst være lidt men godt.
Disse desserter er begge super enkle at lave, lette lækre og for-sommerlige.


Vi starter med en Jordbær-hyldeblomstmousse. Opskriften er fra Spis Bedre nr. 6 2010.
8 personer

8 personer
200 g jordbær
1 dl konc. hyldeblomstsaft
1½ dl græsk yoghurt
3 dl. creme fine (oprindelig 38% fløde)

Rens jordbærrene og blend dem ret fint med stavblenderen eller i foodprocessoren. Rør hyldeblomstsaft og yoghurt i jordbærmosen. Pisk cremefinen og vend jordbærblandingen i lidt af gangen. Rør forsigtig til en glat mousse. Fordel moussen i kopper eller glas og lad stå mindst 1 time i køleskabet inden servering. Pynt evt. som jeg i et champagneglas med friske hyldeblomster og jordbær.



Note: Moussen kan holde sig et par dage i køleskabet, men der kan danne sig lidt væske i bunden. Næste gang tror jeg at jeg vil bruge min hjemmelavede jordbær/hyldeblomst saft fremfor almindelig hyldeblomst for at fremhæve smagen lidt.

Den anden dessert var hyldeblomstmarinerede jordbær med råcreme. Opskriften er fra Arla
½ kg jordbær
korn af ¼ stang vanilje
1 spsk finthakket mynte
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 dl vand

Råcreme
2 pasteuriseret æggeblomme (ca. 2 spsk)
2 spsk sukker
korn af 1¼ stang vanilje
1,5 dl creme fine til piskning

Skyl jordbærrene, nip stilken af og del de store jordbær i kvarte. Pisk vaniljekornene, finthakket mynte, saft og vand godt sammen. Lad jordbærrene trække i lagen i mindst 1 time.

Råcreme:
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen til en luftig æggesnaps. Pisk fløden til et let skum og vend det i. Smag råcremen til.



søndag den 17. juli 2011

Hvad dufter du af?

Nøj det er lang tid siden jeg har fået skrevet indlæg. Sikke noget, nå men bedre sent end aldrig.

Hvad dufter du af her til sommer? Jeg har fået duftelapperne op for disse to denne sommer



L’Imperatrice 3.
Dufter af saftige, eksotiske frugter og pink blomster som viger for en musket, appetitvækkende kropsnote. Der skrives om den:
Med karakteristisk dristighed afslører D&G en duft serie bestående af fem hypnotiserende dufte, der besvarer menneskets fundamentale spørgsmål: "Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være?" Svaret må være "Den du ønsker at være"
Inspireret af det fascinerende Tarot-spil bærer hver flakon det navn og nummer, der er dens inspiration.

L’Imperatrice betyder vist Kejserinden eller stjernen - til det har jeg ingen yderligere kommentar:)
Chanel Cristalle Eau Verte er sammensat af aromaer fra magnolia, hvide blomster, jasmin, bergamot og siciliansk citron. Den er intens uden at være overvældende og stadig lækker frisk.