torsdag den 18. april 2013

Et godt resultat

 
HGS er nu slut. Det er bare ikke gået godt. Det er gået skide godt :)
Jeg er super stolt af mig selv. Ikke nok med at den afsluttende eksamen blev et 12-tal, så gjorde standpunktskaraktererne det også. Dermed et gennemsnit på 12. Jeg er ovenud tilfreds.
Nu mangler jeg bare en elevplads på kontor med speciale. Kender du nogen omkring vestjylland?
 
Det fine resultat blev fejret med min gruppe. Først til frokost på Det gamle Apothek dernæst på Cafe Aas til et par kugler gelato, der er en super dejlig lille cafe i Holstebro, hvor jeg ofte kommer. Vejret var skønt, så isen blev nydt i solen ude foran cafeen.
 
 
 
Til aften var min kæreste og jeg ude og spise, så jeg slap for at stå i køkkenet. Det var en rigtig lækker dag.


tirsdag den 2. april 2013

Følg mig på Facebook

 
Så har jeg endelig fået lavet mig en facebook side til bloggen. Den har længe været i støbeskeen, uden tanken har været ført ud i livet. Det er det heldigvis slut med nu. Med facebook siden, er min intention at gøre opmærksom på nye indlæg på bloggen og måske fylde den op med lidt billeder fra min hverdag.
Jeg håber du vil følge mig. Har du lyst til at kigge forbi, så tryk lige her: Tante Grøns Facebook

Sukkerfri chokoladekage med banan



 
Min storebror er diabetiker og har været det siden han var barn. Han skal også have lidt "sødt" at nyde, så jeg har forsøgt at lave en opskrift på en sukkerfri chokoladekage, hvor jeg kom banan i for at hjælpe med at søde. Det her er hvad jeg har fundet frem til.

2 æg, delt i blommer og hvider
120 g oliemargarine
3 modne bananer, most
260 g hvedemel
140 g Perfect Fit (sukker og fedt erstatning)
2 spsk kakao
1 tsk natron
1/2 tsk bagepulver

Æggeblommer, oliemargarine og moste bananer røres sammen.
Hvedemel, PF, kakao, natron og bagepulver blandes sammen og røres i de våde ingredienser til det er ensartet.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i.
Du kan enten bage den i en springform ved 175 grader i ca. 45 minutter, eller i små aluforme som jeg gjorde denne gang. Så skal de ha knap 20 minutter.

Jeg synes resultatet er blevet ret godt og svampet, sådan kan jeg i hvert fald bedst selv lide en chokoladekage. Brormand er vist også ret godt tilpas :)