søndag den 17. juni 2012

Sund chokolademousse / Avokado - chokolademousse


Jeg så et afsnit af River Cottage en aften. Det handlede så vidt jeg husker om vegetarmad og for sin vis også lidt om raw food. De lavede en chokolademousse hvor der indgik avokado. Så tænker du måske dit, men jeg kan hilse at sige at det smager slet ikke af avokado. Jeg har sidenhen forsøgt at finde opskriften uden held. Jeg forsøgte mig frem lidt ud fra hvad jeg kunne huske, og hvad jeg synes der kunne passe til. Se nedenfor hvad jeg kom frem til.
Ca. 4 personer (den er meget rig på chokoladesmag, så man behøver ikke så meget)
2 store eller 3 små perfekt modne avokado
ca. 1/4 cup kakao, usødet (tag det lidt efterhånden og smag til)
2 tsk agavesirup
3 tsk honning
korn fra ½ vaniljestang
evt. lidt vand eller kokosolie

Kør det på foodprocessoren til ukendelighed, smag til med kakao og honning og du har en lækker mousse der ikke er helt så syndig som den vi allesammen kender.
Server med masser af frisk frugt og evt. knuste nødder eller mandler. Du kan servere i høje glas eller på en tallerken som jeg. Den er ikke helt så luftig som den med flødeskum (naturligt nok), men jeg synes den er et godt substitut.


3 kommentarer:

A + K = ♥ sagde ...

Uhm, det lyder spændende og må sikkert prøves en dag. Er selv helt tosset med River Cottage :D

- Anne

Newyorkerbyheart sagde ...

Spændende :-) Jeg har set det i flere forskellige udgaver på amerikanske blogs, men aldrig fået taget mig sammen til at lave det.

Mange hilsner
Birthe

Negle Lir sagde ...

Hold da op. Det er jeg bare nødt til at prøve!!! :-)