lørdag den 16. juni 2012

Lakridsmandler a la Summerbird


Jeg besøgte Jeanettes blog en dag, som jeg ofte gør, for den er faktisk ret fantastisk og utrolig inspirerende. Jeg så hun havde lavet lakridsmandler lige som dem fra Summerbird og er der noget jeg er vild med, så er det da lige dem... Nu har jeg så været i køkkenet et par gange og jeg må sige at de er og bliver bare super lækre. Og denne gang nåede jeg at tage billeder af dem, inden de blev spist - se det var heldigt:)
Første gang jeg lavede dem, sprang jeg ristningen i ovnen over - og hvorfor gjorde jeg det? Dovenskab lønner sig bestemt ikke og slet ikke i denne sammenhæng. Opskriften finder du her, men jeg skriver den også lige nedenfor for nemheds skyld. (Håber det er okay med dig Jeanette, ellers siger du bare til)

Du skal bruge:
200 g mandler - de skal ikke smuttes (fantastisk)
200 g hvid chokolade
1-2 spsk lakridspulver. Min er fra Natur Drogeriet og kan købes hos Matas
Sådan gør du:
Mandlerne ristes i 7 min ved 175 grader varmluft. Lad dem køle helt af.
Varm chokoladen over et vandbad, tag af varmen og vend mandlerne i chokoladen.
Nu kommer det sværeste, nemlig at fiske mandlerne op en efter en og læg dem på et stykke bagepapir. De skal ligge til chokoladen er knap størknet (så lakridspulveret kan sidde godt fast)
Kom lakridspulveret i en pose og derefter mandlerne. #RYST#
Kom mandlerne i en si, således du får det overskydende lakridspulver fra.

De er hurtigt væk, så du behøver ikke bekymrer dig om hvordan du opbevarer dem (lufttæt beholder)


4 kommentarer:

Frk stoffer sagde ...

Umm, det lyder lækkert, de skal da helt klart prøves;)
Tak for opskriften:)

Visse-Vasse sagde ...

Mmmm, de ser lækre ud, dem må jeg prøve en dag :0)

Tante Grøn sagde ...

Nej, skynd jer at komme i gang. Det er da lige vejr til sådan nogle i dag, med det, i hvert fald i min del af vestjylland, utroligt triste vejr.
Opskriften skal i takke Jeanette for:)

Frk.Bogorm sagde ...

Dem må jeg simpelthen prøve at lave :-) Tak for opskriften!