torsdag den 13. oktober 2011

Lidt om månen, søvn og kaffe uden sammenligning





Kunne vågne op til denne flotte udsigt i morges (den var ik så sløret i virkeligheden:)) Taget fra min plads i trekvarteren med min gamle, efterhånden nostalgiske iPhone 3, som nok snart må skiftes ud med en yngre model. Åh ha Mr. Jobs- din gode mand. May you rest in peace.

Vi bor på landet og har derfor ikke investeret i gardiner for hvem skulle lige komme og kigge ind. Jeg siger jer, jeg har aldrig sovet bedre; jeg som ikke kunne sove medmindre rummet var HELT mørkt og havde mange søvnløse nætter. Tror bare det beviser det betaler sig at følge naturen, kroppen og det indre ur.
Har I ikke også set de vækkeure der vækker med stille og rolig at skrue op for belysningen (vi lever jo i et samfund hvor vi skal op til en bestemt tid) det kan vel overføres lidt til et liv uden gardiner;)



Nu jeg har fat i emnet belysning, så var jeg i går ude og få fat i lamper til gårdspladsen. Den enlige lampe der er nu er ikke nok til at afskrække en der er så mørkerad som mig på et sted langt fra gadelygternes skær. 10 nye lamper blev det til så der også er nogen helt om til den nye terresse. Som i kan se kan der være 7 i sådan en lille Kia picanto-bagagerum; godt den har bagsæder min lille tøseøse, så der også var plads til resten. Pyt hellere lille og vågen end stor og doven, right?



På vej hjem fik jeg fat i Spis Bedre, som havde Alt om Haven med i hatten. Begge blade var lige noget for mig, så hapsgewesen - ikke dårlig med 2 for 1:)



Det begynder at gå rimelig godt med mit kaffedrikkeri efter sommerens mange Icecoffes. Jeg er dog ikke på kandekaffe og er i tvivl om jeg bliver det. Synes måske også det kan være det samme. Vil hellere nyde en enkelt i ny og næ i stedet for at blive afhængig af koffeinen.
Nu er jeg gået over til Cafe Latte, som jeg laver på snyde måden.

1 tsk ekspressopulver fra Nescafe
1 tsk rørsukker
75 ml kogende vand
2 dl vand minimælk som er varmet i mikroen

Rører, rører og voila!
Hvordan laver du din?
Gad godt jeg snart kunne vende mig af med sukkeret som jeg har gjort for længe siden efterhånden med te... Hmm det kommet nok.

Jeg ønsker mig en mælkeskummer. Kender du en god en? Og er det noget bøvl at rengøre?

Jeg ønsker du får en lækker dag:)

- Posted using BlogPress from my iPhone

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg bor også på landet. dog er jeg sådan en bangebuks at jeg er sikker på at land/skovnisserne kigger ind af mit vindue hvis jeg ikke har gardiner ;-)
Jeg troede faktisk at jeg var den eneste der lavede Latte på den måde :-D Jeg har slidt mange mælkeskummere på. Lige pt bruger jeg et af de små piskeris til min håndmixer. Jeg varmer et glas med mælk og så plasere jeg piskeriset mellem mine flade hænder og så ligner jeg ellers en der prøver at starte et bål .... Med piskeris og mælk ;-) Men jeg får på meget kort tid et lækkert skum. Det virker for mig.

Tante Grøn sagde ...

Hej Vibeke
Tak fordi du kigger med:)
Hehe, måske vi har et par viasat agtige nisser der kigger med - satser på jeg er stærkere end dem hvis vi skulle i et kontrovers mig og nisserne:)
Hvor er det en super ide i stedet for en mælkeskummer. Jeg har prøvet det og det virker jo ganske fortrinlig. Tusind tak for det gode tip.
God dag
/Tante Grøn