Lørdag blev til sylte og bagedag. Jeg fik lavet tre marmelader (mere om dem når tiden er der), rugbrød, chokoladekage og disse boller der var tiltænkt prøvesmagningen af marmeladerne. Det var bare slet ikke så tosset, kan jeg fortælle.
Opskriften stammer fra Sif Orellanas "Krudtugler og kanelsnegle". Jeg har undladt safran, da det oprindelig var nogle juleboller- men det er jo ik jul og det har endda været påske:)
ca. 12 stk.
75 g smør
3 dl mælk
25 g gær
1 æg
7-9 dl mel
1 tsk stødt kardemomme
2 spsk sukker
½ tsk salt
Smelt smørret og bland det med den kolde mælk. Rør gæren ud i den lunkne blanding og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt godt i gennem og stil til hævning indtil det når dobbelt størrelse under et vædet viskestykke. Min stod en lille times tid tror jeg.
Form boller og lad dem efterhæve ca. 20 min. Pensl med æg og bag i ca. 15 min ved 200 grader.
Uhm de er bare gode- lige som sådan en hvedemelet tebolle skal være.
I morgen er det kærestens fødselsdag, så lige nu er der gang i to slags muffins/cupcakes som han kan få med på job i morgen:) Håber det spreder glæde og god fødselsdagskarma!
1 kommentar:
mmmm- kan næsten smage dem. Knus Heidi
Send en kommentar