fredag den 26. august 2011

Midt i en agurketid


De fleste drivhuse forestiller jeg mig bugner af agurker. Bare ikke mit! Heldigvis gør min fars tilsyneladende og vi har fået lidt af overskuddet.

Det blev idag til agurker på glas;) ellers var det vist landet i skraldet, inden vi havde fået spist os igennem. Jeg laver syltede agurker ved at tage 1dl vand og 1dl hvidvinseddike pr 2 mellemstørrelse agurker. Eddikeblandingen smager jeg til med salt, peber og rørsukker inden den hældes over de skivede agurker med et par teskefulde gule sennepsfrø




Jeg har også lavet et glas med Miss Muffins agurkesalat der lyder 1 dl hyldeblomstsaft, 1,5 spsk hvid balsamicoeddike smagt til med salt og peber. Den smager super godt og sommerligt, men tror den ska spises lidt hurtigere af hensyn til holdbarheden. Det smager også godt at putte et par kviste dild ved.

Vil godt lige undskylde den dårlige billedkvalitet jeg fremviser i tiden. Mit kamera er løbet tør for strøm og opladeren har borte taget. Suk... Derfor er det billeder fra iPhonen. Beklager.

Med udsigten til en masse valgsnak...Go weekend til folket.


Posted using BlogPress from my iPhone

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Uhmm, elsker syltede agurker :-)

Mange hilsner
Birthe