Jeg håber du har sovet godt:) Vi er klar til at indtage dagens vigtigste måltid. Kedeligt udvalg af "put-ovenpå" i dag, men sådan er det jo nogen gange. Jeg har lige lavet en vandmelonjuice på min nye juicer. Ikke noget fancy mærke eller noget, men 200 kr. i Aldi og den virker:) Den er nok ikke den der har det "tørreste affald", men det får hestene jo bare og så er der ingen skade sket ved det;) Jeg mener, vi har de fleste af råvarerne i haven/køkkenhaven her om sommeren og så er der altså langt fra 200 og op til 500-1000 og hvad de ellers koster de andre juicere.
Jeg har også prøvet at presse gulerødder, grønkål, agurk, citron, æble og pære til en smaddersund juice, der oveni hatten smager dejlig frisk:) Lidt ingefær havde været godt i hvis jeg havde haft det på lager. Jeg har altid været en juicepige, så vi skal nok få det godt sammen mig og min juicer. Den har endda fået en plads frit fremme på køkkenbordet hvor det ellers er sparsomt med møbleringen, fordi der ikke er så meget bord;)
Ha en dejlig dag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar