For nogle dage siden var jeg i Aarhus (var det ikke noget med at det skulle til at staves med dobbelt A) og på hjemvejen måtte jeg lige vende ind forbi Specialkøbmanden og kigge. Pludselig opstod der hidtil ukendte behov som du kan se på billedet. Jeg fik købt tre pastafarver, et sæt blomsterudstikkere, en lille paletkniv, wiltons 1M tyl, hvid fondant og maltmel til rugbrød. Senere efterfulgt af en tur til IKEA. Dyr dag!
For en lille uges tid siden bestilte jeg 50 bourbon vaniljestænger fra Madagascar hos Vanillamart og de kom med posten idag. Ingen tvivl hvad der er i når man står med pakken i hånden- der spreder sig hurtigt en liflig duft af vanilje. Jeg glæder mig meget til at bruge dem.
Sådan ser det så ud når 50 stænger er blevet pakket ind i husholdingsfilm - det tog lidt tid, men jeg håber besværet betaler sig.
Løg fra køkkenhaven |
2 kommentarer:
Det altid dejligt med lækre råvarer (vanille).. Men kunne godt forestille mig det var en dyr dag..
Det var bestemt en dyr dag:) Så er det godt de fleste grønsager kan hentes i køkkenhaven eller i drivhuset:)
Send en kommentar