Mit far fyldte år i går og vi var hos ham til aftensmad. Jeg skulle medbringe dessert - hvad det skal være, er ikke så svært, for han eeelsker bare ris a la mande, i vores familie bedre kendt som "risalamang". Godt han ikke har fødselsdag om sommeren. Hvis jeg ved at grøden skal bruges til Ris a la Mande, koger jeg den sød fra start. Min opskrift får du her:
Du skal bruge:
1½ L Sødmælk
250 g grødris
1-2 dl vand
100 g sukker
1 vaniljestang
1 tsk salt
½ L piskefløde
60 g smuttede og hakkede mandler
Kom risene i en tykbundet gryde og hæld vand i til det lige dækker. Tænd for blusset og kog vandet væk. Kom mælken i og kog op. Når det koger kommer du sukker, vaniljekorn og -stang i og rører godt. Lad det simre ved varme en lille times tid, til risene er møre. Kom salt i og kog op til det tykner.
Lad det køle helt af.
Rør mandlerne i risengrøden. Pisk fløden let (husk den bliver bedre hvis du kører med medium hastighed på håndmixeren). Vend flødeskummet i risengrøden - og voila grøden blev til "lamang"
2 kommentarer:
Bliver så lækkersulten nu!!!! Jeg eeeeeelsker også risalamande, den ser sååå god ud. Uhmmm...
Må vist prøve din opskrift, men først til jul:)
I love ris a la mande. There is this cake buffet in Aarhus that started serving this dessert. I've already been there twice.
Send en kommentar