mandag den 17. december 2012

Gulerodsmarmelade med appelsin



Hvert år ved denne tid laver jeg en kæmpe portion gulerodsmarmelade med appelsin. Jeg får ca. 20 glas marmelade, dog i mange forskellige størrelser, ud af denne portion.
Inspirationen har jeg fået af Anne Hjernøe

Min opskrift får du her

2,5 kg revne gulerødder (færdig vægt) En foodprocessor eller anden elektronisk ven vil være et rart bekendtskab
8 usprøjtede, økologiske appelsiner
2 L friskpresset appelsinjuice - Fx GoMorgen fra Rynkeby
2,3 kg sukker, gerne lys rørsukker + ca 100 g til Melatinen
5 dl vand
4-5 tsk Rød melatin

Kom gulerødderne i en stor gryde, mindst en 10 liters. Appelsinerne skæres i skiver, der igen skæres i små tern. Kom dem op i gryden til gulerødderne sammen med juice, sukker og vand. Bring i kog. Koger ca. 20 min eller til du synes gulerødderne er "al dente". Bland Melatinen med det sidste sukker og kom det i, men marmeladen stadig er i kog. Lad det koge med et par minutter.
Kom marmaladen på skollede glas der er skyllet med alkohol eller atamon.

Det smager skønt og så er det en god måde at få brugt nogle af de overvintrende gulerødder på. Appelsinerne smager jo så lækre nu.

1 kommentar:

Hanne K's verden sagde ...

MUMS - det lyder virkeligt lækkert. Skal helt klart prøves på et tidspunkt. Der er bare ikke noget så hyggeligt som at sylte!!