I anledning af min
Giweaway tester jeg lidt flere af Rikke Grybergs opskrifter. Jeg er helt skudt i hendes bagebøger. Der er meget få opskrifter i bogen som jeg ikke har lyst til at prøve kræfter med, hvor der i andre kogebøger kun er nogle få man har lyst til at teste.
Der bliver 20 rundstykker
Dag 1 (Fordej)
2 dl vand
4 g gær
350 g italiensk hvedemel
Dag 2:
30 g gær
3 dl vand
1 ½ tsk salt
2 tsk rørsukker
2 spsk olivenolie
100 g groft speltmel
100 g fuldkornsspeltmel
blå birkes til pynt.
Dag 1: Rør vand, gær og hvedemel sammen i en skål, dæk med et fugtigt klæde og stil den våde dej i køleskabet til dagen efter.
Dag 2: Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og sukker. Rør fordejen og olivenolie i. Tilsæt speltmel og fuldkornshvedemel lidt af gangen og ælt det til en ensartet, glat dej. Lad dejen hvile tildækket i ca. 30 minutter. Tryk dejen ud som en 3 cm høj firkant, pensl med vand og drys med blå birkes. Skær derefter dejen i 4 stænger som du hver deler i 5, så du får 20 flotte rundstykker. Lad dem hæve til dobbelt størrelse på en bagepapirbeklædt bageplade ( det havde jeg ikke tålmodighed til, så de fik 20 min ca.)
Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Sæt bagepladen midt i ovnen og hæld lidt vand, ca. 1 dl, i bradepanden og skru ned til 200 grader. Bag derefter håndværkerne i 12-15 minutter.
De smager altså bare rigtig godt og mætter dejligt. Så skal du ikke have lavet fordejen klar, så du kan bage i morgen tidlig?
Husk at deltage i min Giveaway, så kan Rikke Grybergs - Byens bedste brød blive din.