Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag
søndag den 11. august 2013
Pop fænomenet Pulled Pork
Pulled Pork er velsmagende og super let at lave, selvom ovntiden er lang... men hey, der kan man jo lave alt muligt andet.
Coleslawen har jeg lavet efter denne super gode opskrift. Den kan jeg varmt anbefale. Det søde fra æble og det skrappe fra løget giver det en rigtig god balance
Burgerbollerne har jeg bagt efter denne opskrift. De er VIRKELIG gode :) Jeg laver altid ekstra til fryseren.
Selve svinet har jeg købt færdigmarineret hos Kvickly Slagteren i Holstebro og givet det ca. 8 timer i ovnen ved omkring 100 grader
fredag den 26. oktober 2012
Sirupsrugbrød
Opskriften er fra Byens Bedste Brød af Rikke Gryberg. Opskriften er oprindelig med speltflager, men det havde jeg ikke lige på lager, så jeg brugte ganske almindelige havregryn.
2 mellemstore brød
3½ dl kogende vand
200 g knækkede rugkerner
100 g solsikkekerner
30 g gær
3½ dl kærnemælk
50 g sirup
12 g salt
250 g rugmel
150 g speltmel
100 g rugsigtemel
150 g speltflager eller havregryn (gem halvdelen til pynt)
Kog vandet og hæld det over rugkerner og solsikkekerner i en skål. Lad dem stå i 1 time til de er bløde
Opløs gæren i kærnemælken i en skål. Rør sirup og salt i. Kom derefter kerneblandingen, rugmel, speltmel og rugsigtemel, samt halvdelen af speltflagerne i og ælt det sammen i ca. 15 min.
Smør 2 mindre brødforme og fordel dejen i dem. Glat med en dejskraber og fordel flagerne over.
Lad dem hæve 3 timer ved stuetemperatur. Når dejen er hævet op til kanten af formen, sættes de på midterste rille i en 250 grader forvarmet ovn med en bradepande i bunden. Hæld 2 dl vand i bradepanden og sluk ovnen i 5 minutter. Tænd den igen på 190 grader og bag brødene i ca. 50 minutter mere
tirsdag den 21. august 2012
Yoghurtbrød
Jeg har bagt yoghurtbrød i dag... Sådan på slumpstrup, men jeg prøver at gengive målene her, for de blev faktisk ret okay. Svampet og luftigt.
Til 2 kæmpe brød
2 pk gær
1 liter yoghurt
2 æg
3 spsk olie
15 g salt
20 g sukker
Ca 1,5 kg mel
Lun yoghurten og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker, æg og olie. Rør godt. Kom mel i til den er perfekt - lidt klistret men stadig mættet.
Hæv ca 1 time. Kom dejen i 2 meget store eller 3 almindelige forme og lad dem efterhæve en lille time igen. Bag dem i 20-30 min ved 200 grader
Til 2 kæmpe brød
2 pk gær
1 liter yoghurt
2 æg
3 spsk olie
15 g salt
20 g sukker
Ca 1,5 kg mel
Lun yoghurten og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker, æg og olie. Rør godt. Kom mel i til den er perfekt - lidt klistret men stadig mættet.
Hæv ca 1 time. Kom dejen i 2 meget store eller 3 almindelige forme og lad dem efterhæve en lille time igen. Bag dem i 20-30 min ved 200 grader
Abonner på:
Opslag (Atom)

