Hvad gør man når man har lyst til noget med tun og noget med spinat... Ja man laver de hersens spinatruller. Tror de ville gøre sig godt som hapser eller som forret. Jeg lavede en dilddressing med creme fraiche, dild (frisk eller tørrede dildspidser), citronsaft, salt og peber. Jeg har dog sidenhen opdaget at Birthe har lavet noget som nok egentlig var det jeg gik efter bare med noget lækker laks i stedet, så det gad jeg godt lige jeg havde opdaget før, for de her er lidt bastante i det. Hendes opskrift finder du her.
Jeg har arbejdet i en børnehave og der bagte vi altid pandekagerne i ovnen hvis det var til kødfyld. Børnene kunne bedre overskue en skive af en "roulade" end en hel pandekage. Det trick brugte jeg også her.
Dejen lavede jeg på slumptrup, men det var ca. sådan her:
250 g mel
3 æg
salt og peber
4 optøede kugler spinat
ca. ½ liter mælk
Lad den køle af. Imens laver du en tunmousse. Jeg lavede min sådan her.
2 dåser tun i vand, drænet
2 hårdkogte æg i tern
ca. 1,5 dl creme fraiche
1 spsk smør
1 lille revet løg
salt - peber - citronsaft
Smør det ud på de to afkølede roulader og rul dem sammen. Fordi pandekagen er forholdsvis bastant er det let at skære pæne skiver. Kan evt. forbederes om formiddagen ved at pakke rullerne ind i film eller bagepapiret og ligge dem koldt - skæres ud lige før servering.
På en salatbund ser det sådan her ud.
God weekend.